Besvarelse af problemformuleringen:

Hvad er vores første indtryk af Spandau og var det som vi havde forventet? Stemmer disse indtryk overens med det vi oplever da vi stod i bydelen?

- Da vi kom op fra U-Bahn mødte vi en lidt middelalderagtig by. Der var en hyggelig atmosfære og en del af bygningerne havde et gammelt udtryk ligesom nogle af de gamle steder i København. I begyndelsen så vi en del ældre og nogle par med småbørn. Den store gamle kirke gav Spandau et præg af middelalder. Når vi gik i de små gader fik man fornemmelsen af at man ikke længere befandt sig i Berlin. Der var ikke den samme larm og stres og man var mere lukket af fra det moderne liv.
Da vi kom nærmere til hovedvejen, Altstädter ring, hvor der var et stort kryds vendte alt larmen tilbage. Her fandt vi også togstationen ved siden af det store indkøbscenter Spandau Arcade. Vi satte os foran rådhuset og lavede vores trafikundersøgelse. Mens vi sad der passerede mange par og ældre, men også en del småbørn i børnehave alderen. Lige udenfor det kæmpe rådhus, som virkelig er stort var der en plads med et lille marked, som solgte forskellige vare såsom frugt og grønt.

I Spandau Arcade så vi en del mennesker. Som dagen skred frem kom der flere og flere unge til og vi regnede med, at det var fordi de havde været i skole og nu havde frokostpause.

Vores indtryk af de mennesker vi mødte var at de var rare og venlige.

Er det hyggeligt, en oplevelse eller er det som en lille landsby?

- Det var helt vildt dejlig at være i Altstadt Spandau. Det var virkelig en middelalderby fanget i det moderne samfund. Nogle steder var der ikke rigtig nogen mennesker, mens der i den mere moderne del af byen var masser af mennesker.

Hvem er det, som primært vælger at bosætte sig i en gammel bydel som Spandau?

- Vores indtryk herhjemmefra var at det primært var ældre mennesker, som havde valgt at bosætte sig i området. Dette stemte meget godt overens med vores første indtryk. Da vi kom op fra U-Bahn var det kun ældre mennesker vi så. Da vi gik længere ind i Altstadt mødte vi også unge mødre og fædre med barnevogne og små børn.
Det var først omkring frokost tid at vi mødte flere unge mennesker uden børn.
Vi kan altså konkludere at det ikke kun er ældre og unge, som vælger at bosætte sig i området, men også småbørnsfamilier.

Hvilket indtryk har beboerne af området?

- Ud fra de interviewes vi lavede kan vi konkludere at beboerne i Spandau syntes det er et hyggeligt område. Den ene kvinde vi snakkede med kom fra Spandau og hun fortalte at Spandau ligger centralt med gode muligheder for at komme rundt i resten af Berlin. Hun fortalte også at det var et område med god adgang til natur i form af vandet og de grønne parker.

Kvinden snakkede også om at Spandau var rigt besøgt af andre berlinere. De kom primært for at arbejde eller for at handle ind i det store center.
Spandau er også besøgt af turister, men de kommer nok mest for at opleve stemningen og området.

Beboerne i Spandau ser området som en ’selvstændig’ del af Berlin. Spandau eksisterede lang tid før Berlin og derfor ser beboerne i Spandau sig ikke som berlinere, men som Spandauere.

Hvilken form for arbejde er egentlig den mest dominerende?

- Vi fandt aldrig frem til hvilken slags arbejde der er mest dominerende, men ud fra statistikkerne. Statistikkerne viser at, indkomsten er temmelig høj, der er 47,2 % der tjener fra 1500 EUR og opefter i danske kroner er det ca. 11.250 for os virker det som lidt, men i Tyskland er det, regner vi med, en normal indkomst. Der er ikke rigtig nogen arbejdsløse, hvilket passer meget godt med hvilke slags mennesker vi observerede. Der var rigtig mange familier. Der er dog 21, 5 % arbejdsløse, og vi vil konkludere at det må være ældre og andre personer der er gået på pension, dem var der en del af i Altstadt Spandau.

Metodeafsnit:

Naturvidenskabelig:

I naturvidenskaben observerer man ting i naturen og ud fra det laver man en hypotese. Hypotesen arbejder man så videre med og lave nogle forsøg eller andet for at verificere eller falsificerer hypotesen.

I denne opgave har vi brugt Demografi til at analysere byen geografisk, befolkningsmæssigt og forholdene i byen. Vi har observeret nogle forskellige ting i bylivet fx trafikken og hvordan de forskellige butikker er anlagt. Vi har også set på hvilke slags personer der er i bydelen, om det er unge, gamle og familier. Dette er også den kvantitative metode.

Humaniora:

I humanioraen beskæftiger man sig med mennesket som et kulturvæsen ud fra historie og kultur og hvordan man skaber ens egen identitet. I humaniora interessere man sig for samspillet mellem mennesker hvor man i samfundsvidenskaben ser på samspillet mellem grupper af individer. Vi har læst nogle tekster og analyseret dem. Ud fra det er vi selv gået i gang med at lave et stemningsbillede af bydelen.
I denne opgave har vi brugt sproget meget, da vi har været ude og interviewe folk om deres forhold til bydelen.

Konklusion:

Vores indtryk af Spandau var ikke helt ved siden af det vi havde fundet ud af hjemmefra. Vi kan konkludere at det ikke er en bestemt aldersgruppe, der har valgt at bosætte sig i Spandau, men at det er rimelig blandet.

Ud fra det vi har set og ud fra vores interview kan vi se at Spandau er et område med en del natur i form af vandet og de grønne parker. Vi har også ud fra vores interview konkluderet at befolkningen i Spandau ikke ser sig selv som en del af resten af Berlin, fordi Spandau eksisterede før Berlin.

Beboerne i Spandau ser området som et område med meget liv. Det er ikke kun besøgt af beboere, men også af andre berlinere og turister.

Det har været svært for os at finde ud af hvilken arbejdsform, der er den mest dominerende i Spandau.